I dag er det sidste fredag i måneden. Derfor holder vi fredagsbar i klubhuset 16.30-18. Håber vi ses :)
![]() |
| En sejlerdrik (Foto: Nicolai) |
Mvh Fredagsbarsudvalget.
I dag er det sidste fredag i måneden. Derfor holder vi fredagsbar i klubhuset 16.30-18. Håber vi ses :)
![]() |
| En sejlerdrik (Foto: Nicolai) |
Mvh Fredagsbarsudvalget.
Så er det lige op over... duelighedsteori starter i morgen, torsdag den 30. januar.
![]() |
| Uhadada, hvor bliver vi kloge! (Foto: Nicolai) |
Vi skal kloge os, men det skal også være hyggeligt - her i den mørke tid. Der er enkelte ledige pladser, så hvis du er susende hurtig, kan du måske lige nå at komme med på vognen... ehh båden...
Vel mødt...
I dag - 28 januar i klubhuset:
Nødsituationer på havet kan opstå, men det behøver ikke at ende tragisk eller traumatisk for din familie eller dig. Hvis man er forberedt og har taget sine forholdsregler, kan man færdes trygt på havet og møde udfordrende situationer uden panik og stress.

Brug vesten!
Sejl Sikkert er en landsdækkende
organisation, som bl.a. tilbyder en række digitale hjælpemidler, der kan
bidrage til en tryg og sikker sejlads. Denne aften vil vi afprøve
forskellige nødsignaler og gennemgå de forskellige muligheder man har på
havet, hvis nødsituationer opstår.
Godt nytår... Det er tid til kapsejlads, - og Hue Handske Cup er på programmet. Super ræs uden våddragt - men med uldhue.
![]() | |
| Start er altid kaotisk. (Foto: Nicolai) |
Højst usædvanligt er det ikke den første lørdag i februar. For første gang siden 2023 er logistikken kommet i vejen. DERFOR er det altså i 2025 den ANDEN lørdag i februar.
Læs mere på clubseawind og her er et direkte link til invitationen.
Ohøj alle gæve sejlningsnørder... i denne tørre tid, - ja det er ikke regn og sne jeg mener, men vi er for de flestes vedkommende jo på land - så er det vigtigt t træne til den kommende sæson.
![]() |
| Jeg glæder mig i denne tid... |
Vi træner på fredag den 29. november med en omgang Gløgg til fredagsbaren, - og så er der den næstekommende torsdag den 5. december en let lille julefrokost, hvor der igen er vintertræning i klubhuset.
Kom og vær med... og tag nogle gode skipperskrøner under armen. Man ved aldrig, hvad man får brug for.
Tilmelding og organisering sker på Memberlink (aka goMember), hvor der er oprettet begivenhed med tilmelding. Klik her: Memberlink og vælg aktivitetskalender i topmenuen.
Så kom bådene på land, og det er jo altid lidt vemodigt sådan at vinke farvel til en skøn men overstået sæson.
![]() |
| On the dry. (Foto: Nicolai) |
Jeg tænker tilbage på skønne sejlskole-ture i Ynglingen, ditto i Amarilla og så var der også et par håndfulde kapsejladser i Cirrus. Altid med godt humør og stort set altid i godt vejr.
Der var ikke så mange med til optagningen, så jeg tror vi alle skylder "team båd op" en extra stor tak i år.
![]() |
| Tak til "Team Båd Op I". (Foto: Nicolai) |
| Tak til "Team Båd Op II". (Foto: Nicolai) |
Så hvad sker der nu? Går vi fuldstændig i dvale..? Nænej, - der er rundsendt et nyhedsbrev for en uges tid siden - bl.a. med en liste over vinteraktiviteter... herunder upcoming Gløgg, Julefrokost og næste års første kapsejlads med meget mere.
Har du ikke fået den mail? Så kontakt bestyrelsen, for så er der noget helt galt.
![]() |
| Happy Sailing |
Ellers er der blot at konstatere, at sæsonen 2024 er ovre, at vinteren kommer nærmere, - og at efter vinteren står sæsonen 2025 på spring med masser af sejlads, solskin, grillhygge og måske også en kapsejlads i ny og næ...
Så var det tid til den praktiske duelighedsprøve. De, der havde meldt klar, fik masser at arbejde med: Vind i sejlene og saltvand i håret. Der var nemlig lovet 9m/sec i middelvind og op over 12 i pustene. Min vejrudsigt truede med pust på 14. Heldigvis var der ikke nær den regn, som vejrudsigten (også) havde truet med.
![]() |
| De indledende bønner. (Foto: Nicolai) |
Medens det pev fra vest, og Amarilla ivrigt rykkede i fortøjningerne, stimlende prøvedeltagere, gaster, censor og hangarounds sammen ude på gæstemolen for at mumle de indledende bønner til vejr og havguderne.
Så blev der ellers kastet los. Først dampede første hold afsted i Amarilla med mindst 2,99knob inde i havnen. Dernæst var der en enkelt prøvetager, som foretrak at tage prøven i Ynglingen.
| Yngling i friskt vejr. (Foto: Nicolai) |
Os på molen råbte - kun lidt i sjov - "vi ses om lidt" - og minsandten om ikke de fleste kom ind igen og så glade ud, omend der lige skulle voteres lidt, men altså:
Kæmpe TILLYKKE til de nye indehavere af duelighedsbeviset, - og KÆMPE tak til instruktører, elever, bådsmænd, censor og RS for at gøre det hele muligt.
Det er så skønt, for så er der nye skipperskrøner at fortælle til julefrokosten. Jeg glæder mig allerede.
/Nicoai
.
Så nærmer vi os uge 42 - aka efterårsferien, og den officielle del af sejlskolens program - før sommer og efter sommer - er nået til vejs ende. Det har været en sæson med masser af dejlig sejlads og ret mange østlige vinde.
| Yngling |
| IF |
| 806 |
Jeg siger tak til mine to hold - tirsdag og torsdag - og så var der også et ynglingehold om lørdagen før sommerferien. Tak for denne sæsonen, og kæmpe tak til alle instruktører og elever for energi og god stemning. Lad os så se på, hvad der skal ske i den mørke tid... Det bliver også spændende.
/Nicolai
Der blev sejlet klubmesterskab lørdag den 9. september, og det blev en super hyggelig dag. Der var masser af solskin og temperaturer, men desværre var der ikke så meget vind - eller - kun mesteren formåede at finde den... Det så nogenlunde sådan her ud:
![]() |
| Ikke meget vind. (Foto: Sybille) |
Men lad os starte med begyndelsen... Der var et mylder uden lige i klubhuset, for rigtig mange af de 18 tilmeldte havde fundet vej til morgenmadsarrangementet; Jeg har desværre ikke et billede derfra, men stemningen var ihvertfald i top.
Hvilket var godt, for der skal godt humør til at vente så længe på vind... Her er det årets mester (længst til venstre), der prøver at få skuden i gang:
![]() |
| En 101 suser afsted. (Foto: Sybille) |
Længst til højre ses vores klubbåd med Team Cirrus ombord. De prøvede at hænge på, men sådan en Aphrodite 101... den suser altså bare afsted. Faktisk var Jans 101er den eneste, der susede afsted, for Jan var simpelthen den eneste, der kom i mål indenfor tidsgrænsen. Der var andre... og jeg hører, at der endda var nogen, der var meget tæt på at komme i mål, men... regler er jo nu en gang regler.
![]() |
| Landhygge. (Foto: Sybille) |
Heldigvis var der efterfølgende masser af landhygge, - nej ikke landlig hygge, - Landhygge! Det betyder grill, øl og skipperskrøner ved klubhuset, og Simon fortæller, at der blev stegt 80 grillbøffer... Det er nu alligevel noget. Hvor mange øl, der blev drukket ved jeg ikke, men vejret tilsagde jo ligesom et vist svind på øllageret.
![]() |
| I røg og damp. (Foto: Sybille) |
![]() |
| Tilmeldingslisten |
Stort TILLYKKE til den årets klubmester - og så naturligvis kæmpe tak til hele kapsejladsudvalget og de frivillige, som fik dette arrangement stablet på benene. Tak til alle deltagere for god stemning, og på gensyn næste år.
I morgen går det løs...
Klubmesterskabet... respittid... første båd i mål vinder! Og vejrudsigten? 5-9 fra sydøst og 25 graders varme. Yay!