Vintersæsonen er vel overstået, men måske et resume er på sin plads, for RS ligger jo ikke stille, bare fordi vandet er stift, og det er mørkt og koldt.
![]() |
| Rigtig vinter i 2025-26. (Foto: Nicolai) |
Således bød denne vinter på et (frossent) hav af aktiviteter startende med afrigning, optagning, julefrokost, gløggaften. Det var i 2025. I 2026 blev det til en række klubaftener med vidt forskellige temaer som "Affyring af gamle nødblus", søredning, arbejdsdag, knob og knuder, elektronisk navigation, besøg hos UK Sails, bådrenovering, vejrforståelse, generalforsamling og endelig klargøring & søsætning. Derudover er der naturligvis den månedlige fredagsbar, som man endelig ikke må glemme.
Skønt med en sejlklub, der ikke går i dvale.
