![]() |
| Absolut nødvendigt grej |
Viser opslag med etiketten gaver. Vis alle opslag

tirsdag den 15. september 2015
Ankre og tovværk
Se hvad vi har været så heldige at få: Ankre og tovværk... Hvad kan det mon bruges til? Hmmm...
Tak til Tom Nielsen for disse fine gaver; Vi har nogle ideer, så vi glæder os til at tage dem i brug. Vi håber også, der er nogle medlemmer, som vil være med - med ideer og kræfter.
mandag den 25. maj 2015
Vi har fået nogle veste
Rungsted Sejlklub har været så heldig at få fire gode veste foræret... De ser sådan ud:
Det meget trænede øje kan muligvis se, at der er tale om vandskiveste, men det ændrer ikke på hverken pasform, bæreevne eller funktion, så de skal nok gøre lykke i sejlskolen, og når vi holder "prøv en båd"-dag. Tak for dem.
![]() |
| Veste |
fredag den 25. april 2014
Optimister
Vi har været så heldige at få en Optimistjolle til Rungsted Sejlklub. Jollen er i fin form; Supervelegnet til begyndere og til prøvesejladser med kommende nye sejlere. Vi er godt nok ikke helt klar med en opti-afdeling, men dette er - ligesom Ynglingen - et godt skridt i den rigtige retning...
Billedet viser nogle meget entusiastiske (måske) kommende sejlere. Er der blandt medlemmerne andre med lignende interesser, hører vi meget gerne om det. Tusind tak til Søren Ebdrup for den fine båd. Vi glæder os til at få den og mange flere optier på vandet i klubregi.
![]() |
| Ohøj! Land i sigte... |
søndag den 16. marts 2014
Yngling i Rungsted
Snart er der igen Ynglinge i Rungsted.
Rungsted Sejlklub har fået en Yngling. Det er en stor sag for en lille ny klub, for det er et stort skridt på vejen mod en rigtig sejlklub med sejlskole og hele pivtøjet. Der skal ske en mængde ting i den anledning: Vi skal finde egnede instruktører. Vi skal finde elever. Vi skal finde bådplads. Der skal sørges for forsikring, og der skal laves uddannelsesplan. Der skal opfindes sejltider, sikkerhedsregler og sikkert en milliard andre ting, som jeg har glemt, men først skal vi lige have ordnet bunden og døbt båden på passende vis. Tak til Anders Gottschalk og Jonas Nittegaard for den flotte gave. Det er saftsusemig klub-ånd, der vil noget.
Der er en anden ting...
Vi har faktisk mulighed for at få een Yngling mere, men den er splittet fuldstændigt ad. Vi har set den, men vi må erkende, at der er mere arbejde i den, end vi magter i bestyrelsen. Derfor vil vi høre, om der i klubben er kræfter, som har tid, lyst og lejlighed til et regulært stykke bådebygger arbejde - indglasning af skotter m.v. Vi taler - slag på tasken - 100 timer. Naturligvis på frivillig og helt igennem ulønnet basis, så det skal absolut kun være for sjov. Ring gerne for selv om een Yngling er intet mindre end fantastisk, så er to jo alligevel dobbelt så godt...
Vi håber, at blive klar med to Ynglinge til skolesejlads i indeværende sæson; Som nævnt er to både på vandet mindst dobbelt så sjovt. Man kan både lege tagfat, træne lidt trim, og så er der det sikkerhedsmæssige apspekt: Man kan man hjælpe hinanden...
Følg med her på siden, når vi udruller sejltider & uddannelsesplan samt priser og koncepter for sejlskolen.

Abonner på:
Opslag (Atom)