Kort nyt

Fuld fart på sejlsæsonen.
Viser opslag med etiketten arrangement. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten arrangement. Vis alle opslag

fredag den 7. marts 2025

Brandslukning til søs

Den 18 februar havde vi i RS besøg af Linde Brandmateriel, som fortalte om brandslukning til søs.

Hvordan bruger man denne?


Der blev lyttet intenst til diverse råd om brandbekæmpelse i både - og om  automtisk brandslukningsanlæg. Jeg tror, alle blev klogere.

Tak til Thomas fra Linde Brandmateriel for en god og informativ aften.

Splejsning i moderne tovværk

 Den 4. februar var vi på besøg hos UK Sails, hvor Morten Ullmann og co havde lavet en super aften om emnet splejsning i moderne tovværk. 

Øje i moderne tovværk

 Der var fuldt hus, og højt humør, omend der var flere der blev udfordret af de tekniske detaljer med små øjesplejsninger i Dynema.

Kæmpe tak til UK Sails, Morten og crew for et supert arrangement.

 

onsdag den 29. maj 2024

Skærgårdssejlads

 Drømmer du om "Øerne under Vinden"? Eller måske blot den her strand? Ved du ikke helt, hvad der skal til - eller hvad der skal puttes i kistebænken?

Anholt strand. (Foto: Nicolai)

Så skulle du have været i klubben i lørdags, for der var temaet, hvordan man kommer til - og hvordan man navigerer rundt i skærgården. Skærgården ligger NØ for dette billede... sådan lidt til venstre-agtigt. Denne skønne strand er iøvrigt kun eet skridt på vejen til skærgården, som ses på næste billede...

Skærgården. (Foto: Nicolai)

Denne skønne og ubeboede ø ligger kun 20 timers sejlads i en IFer fra Rungsted. Jah, der er såvel 806ere som IFere på billedet, og de egner sig glimrende til indenskærs sejlads. Jeg var der i båd nr 2 fra højre... 806 DEN383, som fortsat ligger i Rungsted. Det tror jeg faktisk også at båd 1 fra højre gør. Der er også en tredje bådtype, men jeg overlader det til experter at gætte, hvad det er for een. Første kvalificerede, rigtige gæt på FB vinder en øl.

806 DEN383 ved Marstrand. (Foto: Nicolai)

Når man skal hjem derfra, kan man vælge forskellige ruter. Een af dem er gennem Marstrand, og som det fremgår, skal der fin-navigeres noget mere, end vi er vant til i Øresund. Jaja, man har GPS, men GPS skyder nemt 50m forkert, når der er klippevægge, som signalet kan reflektere på. Og som det ses herover, så er plus minus 50 meter rimelig kritisk. Vi man måske helst klappe en ko eller en søko? Kort og kompas er det, der duer.

Skærgårdssejlads. (Foto: Rasmus)

Og her ses så nogle af de knap 25 personer, der var samlet til et superrelevant og lavpraktisk kursus med fokus på skærgårdssejlads. Udover navigation, så er der en mængde andre praktiske detaljer. Hvilken type anker virker eksempelvis på klippebund? Hvor lang skal ankerlinen være? Hvor kan man få vand? Hvad betyder sådan en underlig pæl i vandet? Skal man have gummibåd med? Og hvorfor det? Må man fælde træer på øen? Må man tænde bål? Hvor får man gær til snobrødsdej midt ude i skærgården? Og tusinde andre ting. Ja, man skulle nok have været der.

Tak til Danske Tursejlere for en super dag, og tak til dem, der fik arrangementet stablet på benene.

/Nicolai

mandag den 22. februar 2021

Sundet rundt

 Vi har modtaget dette fra Sejlklubben Sundet, som vi gerne formidler lokalt:

Sundet Rundt 8.maj 2021 er en distancekapsejlads med start og målgang i Svanemøllebugten. Kapsejladsen er åben for fully-crewed og 2-handed både, der sejler kapsejlads efter DH samt Texel (flerskrog) foruden der afholdes et cruising-løb.

 
Kapsejladsen arrangeres af Sejlklubben Sundet og du kan læse mere på https://www.sundet.dk/sundetrundt/

onsdag den 16. januar 2019

Danmark Rundt Singlehand

Danmark Rundt Singlehand er uden tvivl een af de hårdeste kapsejladser i Skandinavien, - måske endda i verden. Tilmeldingen er åben, og der er begrænsede pladser.
Fra Danmark Rundt Singlehand websitet
Vi glæder os utroligt meget til at være vært for det planlagte stop-over / sleep-over i Rungsted. Hygge, suppekøkken, bådservice 24/7 og søvntrængende singlehandere... Det bliver en fest.

Læs mere på Danmark Rundt Singlehand websitet.