Kort nyt

Snart er det sejlsæson.

fredag den 25. april 2025

Lights, camera, action

 Ovenpå en fantastisk arbejdsweekend med klargøring var det - forleden - tid til søsætning. Igen var Carsten med flere på banen og bådene ligger nu kun og venter på de allersidste fintrimninger.

Næsten klar! (Foto: Nicolai)

 Det var også tid til sejlskole kickoff, og der var fyldt helt op rundt om bordet i klubhuset, medens formanden ridsede hold og andet godt op for den kommende sæson i sejlskolen.

 Denne kommende lørdag formiddag er der så tilrigning og klargøring, og så er det tid til standerhejsning klokken 1200 fulgt af øl og grill ved klubhuset. Det bliver fantastisk at komme i gang...

Gyngling. (Foto: Nicolai)

 OG... husk at der er fredagsbar i dag! 1630 i klubben...

onsdag den 23. april 2025

Forårsklargøring

 Så var det tid til forårsklargøring, og det er jo altid en fest, så the more the merrier, som man siger...

Så er der serveret. (Foto: Nicolai)  
 

 Jeg har selv taget tid på klargøringen de seneste 20 år, så jeg ved, at en 101 kan vaskes, letslibes, bundmales og poleres på fribordet på een dag - for een person. Her var der dog tale om to 806ere, een IFer og en Yngling...

All hands on deck. (Foto: Nicolai)

 Og det gik rigtig stærkt, for når der dukker 20+ frivillige op til klargøring, så sker der ting. Ikke bare går det bare stærkt, men det bliver også godt. Cirrus fribord var jo spejlblankt... Nåja, og så stiger pizzaregningen også en smule, men det er givet godt ud.

Skibshunden var der også. (Foto: Nicolai)

 Jeg ved ikke, om der blev købt frokost til skibshunden, men det burde man nok gøre, for det er jo simpelthen bare fantastisk hyggeligt, at folk tropper op med mand, mus og hund for at gøre klar. Kæmpe tak til Carsten "The Great Overseer" og alle der var med til at gøre bådene klar og flotte.

Så skal de bare i suppen...

/Nicolai


 

tirsdag den 8. april 2025

Kapsejladsreglerne

 Så er det i aften, at vi mødes i klubhuset for at snakke kapsejlads. Dennegang med særlig fokus på de nye regler for 2025-2028.

De nye kapsejladsregler 2025

 Reglerne justeres hver fjerde år, og nogengange er der stort set ikke væsentlige ændringer. Sådan er det ikke dennegang. Der er flere håndfulde ændringer, og nogen af dem er ret voldsomme.

I bestemte situationer vil det være helt afgørende at kende til disse forandringer, som i nogle tilfælde tilføjer nye rettigheder og pligter, medens de i andre tilfælde vender helt om på retten til vejen mellem to både a og b.

Vi gennemgår forandringerne og deres mulige betydning.

Tid sted og tilmelding på www.rungstedsejlklub.dk

/Nicolai

fredag den 4. april 2025

Teoretisk duelighed

 I denne uge er der kommet 8 elever gennem den teoretiske del til Dulighedsprøven.......Kæmpe tillykke til dem alle, - de fik alle rosende ord med på vejen. Kæmpe tak til sejlskolen for indsatsen.


 

tirsdag den 25. marts 2025

Mod nære kyster

 Øresunds mange havne er en guldgrube for både nye og erfarne sejlere, der vil ud og have hyggelige og spændende  oplevelser. Vi har imponerende storbyhavne og små hyggelige fiskerhavne tæt ved os…..det er bare at komme afsted.


 Vi ser på de mange lokale muligheder, seværdigheder, spisesteder, naturoplevelser, osv., som findes langs de Svenske og Danske kyster nær ved os.

Det er i aften... i klubhuset... tilmelding i kalenderen på www.rungstedsejlklub.dk 

 

Fredagsbaren

 Sidst i februar var der - traditionen tro - fredagsbar - endda en meget velbesøgt een. Jeg tror, vi sad hele veje rundt om det store bord, og der blev både fortalt skipperskrønerog sejlet håndsejlads.

Snart er det sidste fredag i måneden... igen... Lad os se, om vi kan sprænge rammerne... det gælder sføli både klubhuset og ølrammerne :-)


Knob og stik for lystsejlere

 Den 25. februar havde vi besøg af Nils Trautner, som har skrevet bogen "Knob & stik". Det blev en herlig aften med masser af knuder - måske mest henvendt til  nybegyndere, men der var også lidt guf til de mere øvede. 


 Tak til Nils for en god "rundvisning" i knob og stik.

tirsdag den 18. marts 2025

18 sejlere bestod VHF/SRC- kursus i weekenden


 

I weekenden havde vi besøg af Danske Tursejlere, som afhold kursus i brug af vhf-radio.
Klubhuset var fyldt med interesserede sejlere fra vores egne klub, fra nabohavne og endog helt fra Dragør.
Kurset var utroligt velplanlagt med både teori og mange praktiske øvelser på havnens område.
Tak til Sten fra Danske Tursejlere for et par hyggelige og spændende dage.

Og en helt særlig tak til Veronika og Allan for at sørge for forplejning til de mange sultne sejlere.

/Rasmus

Nu er der virkelig mulighed for at prøve noget nyt og spændende!

 Klubben har været så heldig, at få doneret en Hobiecat 18 Tiger, som er en katamaran med et fartpotentiale som en formel 1 racer!


 Hvis du er en rimelig rutineret sejler....gerne med erfaring fra jollesejlads eller katamaran .....er du måske vores nye bådsmand på denne spændende båd.
Det ville være fantastisk, hvis der er flere, der kunne have interesse i at passe båden og sejle i den med andre medlemmer.

Skriv til Rasmus eller Carsten hvis du er interesseret i at være med.

torsdag den 13. marts 2025

Generalforsamling

 


Rungsted Sejlklub

indkalder alle medlemmer til
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
torsdag d. 3. april 2025 kl. 19.00 i klubhuset
Dagsorden:
  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsens beretning.
  3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse.
    Regnskabet vil være tilgængeligt her senest 14 dage før generalforsamlingen.
  4. Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
    Budgettet vil være tilgængeligt her senest 14 dage før generalforsamlingen.
  5. Udvalgsberetninger. (Uden detaljeret økonomi)
  6. Behandling af eventuelle indkomne forslag.
    Alle forslag præsenteres her på siden senest 7 dage før generalforsamlingen.
    Forslag til behandling skal være bestyrelsen i hænde mindst 14 dage før
    generalforsamlingen.
    Bestyrelsens forslag til ændring af vedtægter præsenteres her på siden senest 14 dage før generalforsamlingen.
  7. Valg til bestyrelsen.
    Bestyrelsens forslag til bestyrelsens sammensætning præsenteres her på siden senest 14 dage før generalforsamlingen.
  8. Valg af revisor.
  9. Eventuelt.

fredag den 7. marts 2025

Brandslukning til søs

Den 18 februar havde vi i RS besøg af Linde Brandmateriel, som fortalte om brandslukning til søs.

Hvordan bruger man denne?


Der blev lyttet intenst til diverse råd om brandbekæmpelse i både - og om  automtisk brandslukningsanlæg. Jeg tror, alle blev klogere.

Tak til Thomas fra Linde Brandmateriel for en god og informativ aften.

Splejsning i moderne tovværk

 Den 4. februar var vi på besøg hos UK Sails, hvor Morten Ullmann og co havde lavet en super aften om emnet splejsning i moderne tovværk. 

Øje i moderne tovværk

 Der var fuldt hus, og højt humør, omend der var flere der blev udfordret af de tekniske detaljer med små øjesplejsninger i Dynema.

Kæmpe tak til UK Sails, Morten og crew for et supert arrangement.

 

søndag den 9. februar 2025

Hue Handske Cup 2025

 Det blev en rigtig råkold gyser, - årets Hue Handske Cup - den 23ende i rækken. Ganske vist udeblev de lovede snebyger, hvilket var meget skuffende, men allerede inden første sejlads havde vi et fuldstændig vildt havari.

Crash! (Foto: Nicolai)

Nej, det er ikke perspektivet, den er gal med. Master ligger ned - fladt hed ad vandet.

To både tørnede sammen under tuneup, og masten røg af den ene. Det er set før, men da vi fik fisket staklen op, viste det sig, at der var tale om et virkelig grumt havari.

Der er hul midt i spanden. (Foto: Nicolai)

Fy for po.... Hele dækken omkring masten er trykket ned. Måske har der være lige lovlig meget knald på de topvanter. Jeg ved det ikke, men jeg har set begyndelsen til samme problem på min egen Aphrodite 101. Det kostede en tur på værft. Det gør dette her nok også.

Nå, vi fik udlagt en bane med det nye hotte... kastebøjer, og det endte såmænd med at virker ganske fortrinligt. Efter et par justeringer. Vi konstaterer, at baneudlægning ved udkast kan fungere. 

Banen. (Foto: Nicolai)

Så her er et billede af prestart manøvrer:

Næsten klar til start. (Foto: Carsten Bertram)

Sejladserne blev tætte, hvilket også kan ses på pointtavlen længere nede ad siden. Her er blot et pat billeder fra sejladsen. Jeg har desværre ikke taget billeder fra starten, da jeg for en gangs skyld deltog i egen båd. 


Lænser. (Foto: Morten Steen)

Billederne er i knap så god opløsning, da de er snuppet ud af en film, som Morten Steen tog. Tak for det, og filmene kan ses Rungsted Sejlklubs facebook gruppe.

Tæt løb ved gaten. (Foto: Morten Steen)

Og resultaterne..? De kommer her, og de kan ses i wikien på www.clubseawind.dk og naturligvis på det officielle HHC 2025 dokument.

HHC 2025 resultater

Slutteligen er der kun tilbage at sige tak for indsatsen til alle, der var med itl at gøre HHC 2025 til virkelighed - denne 23ende gang. Tak for lån af klubhus - og allervigtigst: Har du endnu ikke en Seawind, så er det bare med at komme i gang. De fås (igen) i Holte Modelhobby. 

Bare se, hvor glad man bliver efter sådan en sejlads.

Præmietagere. (Foto: Rasmus Poulsen)

Tak for denne gang, og på gensyn til næste år!

/Nicolai













fredag den 31. januar 2025

Fredagsbar

 I dag er det sidste fredag i måneden. Derfor holder vi fredagsbar i klubhuset 16.30-18. Håber vi ses :)

 

En sejlerdrik (Foto: Nicolai)

Mvh Fredagsbarsudvalget.

onsdag den 29. januar 2025

Duelighedsteori

 Så er det lige op over... duelighedsteori starter i morgen, torsdag den 30. januar.

 

Uhadada, hvor bliver vi kloge! (Foto: Nicolai)

Vi skal kloge os, men det skal også være hyggeligt - her i den mørke tid. Der er enkelte ledige pladser, så hvis du er susende hurtig, kan du måske lige nå at komme med på vognen... ehh båden... 

Vel mødt...

tirsdag den 28. januar 2025

Sejl sikkert arrangement i aften

 I dag - 28 januar i klubhuset:

Nødsituationer på havet kan opstå, men det behøver ikke at ende tragisk eller traumatisk for din familie eller dig. Hvis man er forberedt og har taget sine forholdsregler, kan man færdes trygt på havet og møde udfordrende situationer uden panik og stress. 

Brug vesten!

 Sejl Sikkert er en landsdækkende organisation, som bl.a. tilbyder en række digitale hjælpemidler, der kan bidrage til en tryg og sikker sejlads. Denne aften vil vi afprøve forskellige nødsignaler og gennemgå de forskellige muligheder man har på havet, hvis nødsituationer opstår.

 

 

tirsdag den 21. januar 2025

Hue Handske Cup

 Godt nytår... Det er tid til kapsejlads, - og Hue Handske Cup er på programmet. Super ræs uden våddragt - men med uldhue.

Start er altid kaotisk. (Foto: Nicolai)

 Højst usædvanligt er det ikke den første lørdag i februar. For første gang siden 2023 er logistikken kommet i vejen. DERFOR er det altså i 2025 den ANDEN lørdag i februar.

Læs mere på clubseawind og her er et direkte link til invitationen.